Steder
7 steder at besøge i San Franciscos Chinatown
I San Francisco bor det flere mennesker af kinesisk oprindelse end noget andet sted udenfor Asien, og byens Chinatown er den ældste i Nordamerika. Hjertet af San Franciscos livlige och velfungerende Chinat Chinatown er i krydset mellem Grant Avenue og Stockton Street. Her er luften tæt af kraftige supper og størke krydderier, og farverige dekorationer hænger tværs over gaderne. Livet i bydelenes 24 duftende blokke leves tilsyneladende helt upåvirket af techmilliardærernes fremmarch, som ellers har ført til at byen er blevet gentrificeret i en svimlende fart.
Her er 7 stop du bør gøre i San Franciscos Chinatown:

Golden Gate Fortune Cookie Factory har produceret sine kitschede lykkekager, der er berømte i hele verden, siden 1962. Foto: Kaare Iverson

Golden Gate Cookie Factory
Du kan besøge Golden Gate Cookie Factory i arbejdstiden, hvis du ønsker at se kvinderne, der ruller meddelelserne og pakker kagerne, og butikken, hvor du kan finde søde souvenirs at tage med hjem.
Golden Gate Cookie Factory
56 Ross Alley, San Francisco, CA 94113
Vis på kort
Åbent mandag-fredag kl. 9.00-18.00; lørdag og søndag kl. 9.00-19.00. Telefon: +1 415-781-3956

Bank of Canton
En af Chinatowns mest historiske bygninger er Bank of Canton, som blev opført omkring år 1900 for Chinese Telephone Exchange. Telefoncentralen lukkede i 1949, da drejeskivetelefon blev indført.
Bank of Canton

Besøg urtekenderne hos Tung Fong Herbs. Foto: Kaare Iverson
Tung Fong Herbs
Der findes mange urte- og lægemiddelforretninger over hele Chinatown, men Tung Fong er en af de ældste og mest pålidelige, især pga. deres kyndige lægeurtekspedienter, som kan hjælpe dig med at finde et stort udvalg af fascinerende holistiske lægemidler.
Tung Fong Herbs
101 Waverly Pl, San Francisco, CA 94108
Vis på kort
Åbent mandag-lørdag kl 9.30-17.30. Telefonnummer: + 1 415-296-7591

Red Blossom Tea Company
Slip væk fra Chinatowns travle gader, og drik en iste med honningorkidé eller en varm Wuyi Oolong-te på dette charmerende og rolige tehus.
Red Blossom Tea Company
831 Grant Ave, San Francisco, CA 94108
Vis på kort
Mandag-lørdag kl. 10.00-18.00; søndag kl. 11.00-17.00. Telefon: +1 415-395-0868

Hvis du vil have dimsum under dit besøg er Far East Cafe et godt sted. Foto: Kaare Iverson

Far East Cafe
Prægtige lysekroner kaster varmt lys på vægmalerierne og de overdådigt udskårne træskærme på denne klassiske Chinatown-restaurant. De er kendt for deres fremragende dim sum, men de serverer også husets specialiteter som lokal krabbe med ingefær og forårsløg.
Far East Cafe
631 Grant Avenue, San Francisco, CA 94108 . Telefon: +1 415-982-3245
Vis på kort
Åbent dagligt 11.30-22.30

Good Mong Kok Bakery
Forkæl din søde tand på Chinatowns berømte Good Mong Kok Bakery. Det bedste tidspunkt at tage derhen er tidligt om morgenen, når de søde kinesiske boller og andre fristende kager lige er kommet ud af ovnen.
Good Mong Kok Bakery
1039 Stockton St, San Francisco, CA 94108
Vis på kort
Åbent dagligt 7.00-18.00 tlf. +1 415-397-2688.

På Sheng Hing Market Inc kan du købe særlige kinesiske madvarer. Foto: Kaare Iverson

Sheng Hing Market Inc
Få en fornemmelse af, hvad Chinatown engang var med et besøg på det festlige og overdådige Sheng Hing Market. Frisk frugt og grønt og kinesisk ildhu smelter her sammen på det livlige og farverige marked.
Sheng Hing Market Inc
1107 Stockton St, San Francisco, CA 94133
Vis på kort
Telefon: +1 415-391-7816
Publiceret: 20 januar, 2020
Book flybillet
Brug dine point
Fra60 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE